Audo Copenhagen - DEN TRÆTTE MAND - STOL
Den Trætte Mand (The Tired Man) er en tykt polstret lænestol, designet af Flemming Lassen i 1935 til Snedkerlaugets Møbeludstilling. Dens runde, vamsede former og de voluminøse armlæn har gjort den til et dansk møbelikon.
Ifølge Flemming Lassen skal det at sidde i Den Trætte Mand være 'ligeså varmt og trygt som en isbjørneunge i favnen på sin mor midt på indlandsisen'. Designer Flemming Lassen var et familiemenneske, som værdsatte de nære relationer, og Den Trætte Mand indbyder til hjemlig hygge med sin varme favn.
Den viste version er i sheepskin i farven espresso og med ben i mørkolieret eg. Kontakt butikken på 86752999, hvis du er interesseret i andre materialer eller vil vide mere om stolen. Der fås en matchende skammel til.
På denne vare kan der forekomme leveringstid.
Producent:
Audo Copenhagen
Design:
Flemming Lassen, 1935
Dimensioner:
Højde: 88 cm
Bredde: 102 cm
Dybde: 97 cm
Sædehøjde: 38 cm
Materiale:
Sheepskin i farven espresso, ben i mørkolieret eg.