Thorsen Møblers historie

Siden 1878 har Thorsen Møbler forhandlet og fremvist nogle af de mest ikoniske møbler og lamper, der er produceret på markedet. Møbelhuset favner i dag bredt ud over landets grænser og udstiller produkter fra både den internationale- og hjemlige designscene. Helt tilbage fra starten har Thorsen Møblers identitet været bundet op på kvalitet og et højt serviceniveau.

Trods den lange historie er vi hverken støvede eller bagudskuende hos Thorsen Møbler. Tværtimod. Vi stræber efter at være toneangivende indenfor møbelindretning - alt sammen bygget på et solidt fundament som udsprang i et snedkerværksted. Denne gang og nu med fokus på kundens ønsker og indretning af hjemmet.

Hos Thorsen Møbler tager vi udgangspunkt i kunden og dennes individuelle behov. Vi sætter os ind i opgaven og undgår trivielle konceptløsninger. Det høje serviceniveau gælder også ved leveringen, hvor vi monterer og opstiller møblerne efter kundens ønsker. Det meste kan tilpasses dine ønsker og behov. At vælge møbler er en personlig proces, og vi guider dig gerne.

Kig forbi vores butik på Viborgvej 175 til en snak om design og indretning eller send os en mail på [email protected]

Thorsen Møbler

1870'erne: Opstarten & kærligheden til solidt håndværk

Tilbage i 1878, etablerer Peter Thorsen sin snedkervirksomhed i Østergade 5 i Aarhus. Dermed fik P. Thorsens Møbeletablissement sin spæde start. De første mange år var fokus på flotte stilmøbler og træet som materiale. F.eks. kunne man for 1750 kr. erhverve sig et mahognipoleret soveværelse komplet med senge, toiletmøbel, servante, skabe, krystalspejl, taburetter m.m. (som det fremgår af en gammel annonce fra 1921). Den fremherskende smag var traditionel med kærlighed til solidt håndværk.

1878
Thorsen Møbler
Thorsen Møbler
1924

1920'erne: Generationsskifte og ny lokation

I 1924 dør Peter Thorsen og sønnen Oscar driver virksomheden videre, dog på en ny lokation; Frederiksgade 71.

1940'erne: Fokus på møbler, polstring, tæpper og kunst

I 1949 blev Oscars sønner en del af virksomheden - Ove med fokus på møbler og Kaj med fokus på polstring. Virksomheden havde fokus på møbelsalg, men også ægte tæpper og kunstgenstande. Ved siden af salg til private kunder tilbød de også indretning af hoteller, restaurationer m.v.

1949
Thorsen Møbler
Thorsen Møbler
1958

1950'erne: P. Thorsen Møbel-etablissement udvider og er en del af en butikskolonnade

I takt med at P. Thorsen Møbeletablissement udvider og flytter fokus fra snedkervirksomhed til øget produktion grundet fabriksdrift vokser de sig større. I 1958 udvider man butikken med en decideret butikskolonnade med 130 udstillingsvinduer imellem Asylgade (nuværende H. H. Seedorffs Stræde) og Frederiksgade. En decideret møbelgade, hvor man kunne finde inspiration til indretning af sit hjem.

1970'erne: Butikken nedbrænder til grunden

I 1978, 100 år efter Thorsen Møblers grundlæggelse, og en uge inden jubilæet, nedbrænder butikken til grunden, og sønnen Ove Thorsen starter op i nye lokaler.

1978
Thorsen Møbler
Thorsen Møbler
1992

1990'erne: P. Thorsen Møbel-etablissement bliver til Thorsen Møbler.

I 1992 flytter butikken til Viborgvej 175 i lokaler, som tidligere husede en kaffefabrik. Hér ligger vi i dag. Anne Cathrine Thorsen havde som fjerde og sidste generation ejerskabet fra 1992. I samme årti ændres navnet ligeledes fra P. Thorsen Møbeletablissement til Thorsen Møbler.

2010'erne: Ny direktør og ejerskab

Thomas Jack Sørensen tiltræder i 2015 som administrerende direktør og overtager i 2019 ejerskabet af Thorsen Møbler. Butikken er således ikke længere familieejet eller -drevet, men Thomas har stor respekt for traditionen samtidig med at han har et moderne udsyn og blik på designverdenen og møbelbranchen.

2015 2019
Thorsen Møbler
Thorsen Møbler
2023

2020'erne: Ny butik i Guldsmedgade i Aarhus C med fokus på farveglæde og ikonisk dansk design

Seneste skud på stammen er Thorsen Møblers udvidelse med en ny butik i Guldsmedgade 22 Aarhus i 2023. Den nye butik, som fordeler sig over 2 etager, skal danne rammen om en butik med en særlig farveglæde, ikonisk dansk design og spændende internationale møbler i et unikt samlet udtryk.