Carl Hansen & Søn

Carl Hansen blev grundlagt i Odense i 1908, og fokus har altid været på gedigent håndværk.
Møbler fra Carl Hansen & Søn er ikke bare møbler. Firmaet står for en stolt tradition for smukt håndværksarbejde, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Traditionen for tæt samarbejde med møbelarkitekter og -designere gør, at alt er udviklet med respekt for og kærlighed til design og håndværkets historie.
Carl Hansen & Søn er den største producent i verden af møbler designet af Hans J. Wegner. Firmaet fremstiller også møbler skabt af anerkendte møbeldesignere som Bodil Kjær, Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm og Mogens Koch.