Silkeborg Uldspinderi

Silkeborg Uldspinderi

Gennem tre generationer er der arbejdet med uld hos Silkeborg Uldspinderi, fra den ubehandlede fiber til det færdige produkt, med fokus på det gode råmateriale, kyndig forarbejdning og høj kvalitet.

Silkeborg Uldspinderi blev etableret i 1987, men deres know-how til materialet trækker dog tråde helt tilbage til 1940’erne, hvor Ludvig Bruun Olsen startede det spinderi, der senere dannede grundlaget for Silkeborg Uldspinderi. I dag er det tredje generation Olsen, der sidder i stolen. Familievirksomheden er ved at blive ændret fra en udpræget produktionsvirksomhed til et moderne dansk design brand med fokus på gedigent håndværk og bæredygtigt design.

Kærligheden og fascinationen af uld som et unikt naturmateriale har forblevet intakt gennem årene, hvor den rå uld altid har været omdrejningspunktet for Silkeborg Uldspinderi. Ulden rummer uanede muligheder, idet den varierer alt efter, hvilket får den kommer fra, og hvor på kloden den stammer.

Derudover åbner spindingen, vævningen og efterbehandlingen op for en verden af muligheder for at skabe smukke og gedigne produkter. Siden 2009 er der også blevet lavet plaider i baby alpaka og premium baby alpaka, som er de to fineste kategoriseringer af alpaka.

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.