Ari Prasetya

Ari Prasetya er en australsk designer baseret i København, der arbejder i krydsfeltet mellem møbeldesign, keramik og funktionelle kunstobjekter. Hans design kombinerer funktion og skulpturel æstetik med stor præcision i detaljen og en stærk konceptuel tilgang.
Med filosofien “expression through play” arbejder han intuitivt og eksperimenterende på tværs af discipliner. Designprocessen er i høj grad analog, hvor prototyper udvikles i fuld skala for at opnå en dyb forståelse af materialer og proportioner.
Resultatet er enkle og sanselige designs med et roligt udtryk og en stærk identitet – skabt med fokus på de ofte oversete elementer i hverdagen.




