Hvis der pludselig lyder klar musik uden at det er muligt at lokalisere kilden, så er der en naturlig forklaring - Montana lancerer højttalere, der kan indbygges i alle Montanas reolmoduler, så højttalerne leverer god lyd uden at stjæle billedet.
Højttalerne, der findes i to størrelser, er specielt udviklet til Montana i samarbejde med en af Danmarks mest respekterede højtalerudviklere. Samarbejdet har ført til en elegant og unik sammensmeltning af design og dansk kvalitetslyd med lidenskab og oplevelse i centrum.
Danmarks traditioner inden for møbeldesign er kendt verden over. Og Danmark har ligeledes traditioner inden for lyd og akustik, som går helt tilbage til 1820, hvor H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen. I Montana højttalerne er denne viden udnyttet fuldt ud, så størrelserne har kunnet komprimeres til hhv. H: 17,4 x B: 9,2 x D:14,5 cm og H: 28,8 x B: 20,6 x D: 24,5 cm, samtidig med at både bas og diskant står klart og detaljeret og den brede spredning af lyden sikres.
Link til tekniske specifikationer: http://flipflashpages.uniflip.com/2...
Tekniske specifikationer se pdf
|
Thorsen Møbler A/S | Viborgvej 175 | 8210 Århus V | 86 75 29 99 | mail@thorsen.dk
|