Log ind

Finn Juhl

Finn Juhl (1912 - 1989)

Uddannet arkitekt på Kunstakademiet i 1935, men det er som møbeldesigner, at han for alvor har haft betydning. Juhls betydning for skiftet i nordisk design fra den strenge funktionalisme til det blødere og organiske ”skandinavisk design” kan ikke overvurderes.
Fra 1944 til 1955 var Juhl leder for Skolen for Boligindretning ved den tekniske skole på Frederiksberg samtidig med, at han tegnede egne ting. Han fortsatte med at tegne møbler for Niels Vodder og for France & Søn, tegnede glas for Georg Jensen, samarbejdede med Kay Bojesen om hans teak-produktion, tegnede køleskabe for General Electric, middagsservice for Bing & Grøndahl og tæpper for Unica-Væv. I 1951 tegnede han en hel møbelserie for den amerikanske møbelproducent Bakers Brothers i Michigan, noget der introducerede hans design i USA. Samme år tegnede han hele interiøret til en af salene i FN’s hovedkvarter i New York. Blandt Juhls kendteste designarbejder er Høvdingestolen (1949) og Armstol (1952).

For yderligere information, se links:

www.finnjuhl.com
http://www.onecollection.com/SITE/D...
www.dmk.dk/designers/003

Thorsen Møbler A/S   |   Viborgvej 175   |   8210 Århus V   |   86 75 29 99   |   mail@thorsen.dk