Designår: 2009
ET BORD FOR LIVET
Kvalitet, ærlighed og bemærkelsesværdigt design uden dikkedarer er de nøgleord, der kendetegner bordet Essay.
Essay skiller sig ud på grund af sit solide og samtidig lette design. Bordet består af tre elementer - en bordplade og to stel - i en enkel og naturlig konstruktion, der giver bordet et elegant udseende og fleksibel funktionalitet.
Som møbeldesigner tænker Cecilie Manz kreativt, men altid med respekt for materialer og funktionalitet. Essay afspejler hendes livssyn med enkle linjer og former, der blødes op af de glatte, afrundede ben. Eg, ask, sortbejdset ask og valnød - massive træsorter i varme nuancer, der gør bordet venligt og bidrager til en harmonisk og hjemlig atmosfære.
Spisebordet er hjemmets centrum, det er her familie, venner og gæster samles, inden de hver især igen forsvinder ud i verden til deres forskellige gøremål. Det bord, der står i stuen, køkkenet eller alrummet, kan med tiden fortælle mange historier, ligesom det skal være funktionelt med den plads og den holdbarhed, der skal til for at støtte familielivet i mange år.
Essay opfylder disse behov og fås i fire forskellige størrelser, der matcher mange familiers levemåde og pladsbehov. Essay kan forlænges med tillægsplader i sort linoleum, som gør, at man nemt lige kan skubbe den bærbare, legetøjet, aviserne og skolebøgerne til side, når bordet skal dækkes. Essay er lavet af massivt træ uden sarg og garanterer den ultimative form for holdbarhed gennem hele livet.
Mål:
B100 x L190/225/265/295 x H70/72/74 cm.