Log ind

Erik Jørgensen

Erik Jørgensen (1928 - 1993)

Lige siden Erik Jørgensen for over 50 år siden byggede sit lille værksted i Svendborg, har møbelproduktionen i hans navn været båret af en nysgerrig søgen efter nye udtryksformer forankret i respekten for det gode håndværk. Hans ånd er i dag lige så levende som i 1954 og drivende for Erik Jørgensen Møbelfabriks arbejde.

Erik Jørgensen sad også selv ved tegnebrættet, og i de sene 1960´ere var han optaget af, hvordan man kunne redefinere sofaens formsprog og gøre det populære dagligstuemøbel til en æstetisk nydelse med god komfort. Resultatet af hans overvejelser blev kassesofaen EJ 220, som dannede skole for danske sofadesigns efter sin introduktion i 1970.

Som menneske var Erik Jørgensen nysgerrig og konstant på udkig efter nye visuelle udtryk, og derfor var det ikke overraskende, at han i indledte samarbejder med Poul M. Volther, samt arkitekterne Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen. I 90´erne valgte virksomheden således at åbne endnu mere op for de unge designere og støtte innovativ designudvikling i form af aftaler med Morten Ernst, Anne-Mette Jensen og Louise Campbell, der alle tilhører den nye generation af talentfulde formgivere.


Fakta:
Erik Jørgensen: Udlært møbelpolstrer og saddelmager. Født 1928- død 1998.
Erik Jørgens Møbelfabrik: Grundlagt 1954, Svendborg. Har i dag hovedsæde og produktion i Tved nord for Svendborg by. Beskæftiger over 60 ansatte og eksporterer til det meste af Europa samt USA og Japan

Mest kendte møbler: Oxchair af Hans J. Wegner, Corona af Poul M. Volther, EJ 220 af Erik Jørgensen samt Partner af Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen.

Har blandt andet leveret møbler til: EU-topmødet i København, 2002. Hilton Hotel, Kastrup. Danske Banks finanscentre. Telenords hovedsæde, Fornebu. Statens Museum for Kunst, København. Kommunernes Landsforening, København. B&O´s butikker world wide.

For yderligere information, se links:

http://www.erik-joergensen.dk/index...

Thorsen Møbler A/S   |   Viborgvej 175   |   8210 Århus V   |   86 75 29 99   |   mail@thorsen.dk